Min datters hudrejse med atopisk eksem
Min datter har haft atopisk eksem (børne eksem), siden hun var lille. Som barn var det forholdsvis mildt, men i teenageårene blev det meget værre. Den periode, hvor hendes hud var allerværst, var, mens hun gik på efterskole.
Hendes hud kunne være voldsomt rød og irriteret, især i ansigtet og på halsen, men hun havde også eksem i blandt andet albuebøjningerne og bag knæene.
Hun blev behandlet hos hudlæge med steroidcremer og lysterapi. Der gik også jævnligt infektion i huden, og derfor fik hun flere gange antibiotika.
Men eksemet påvirkede meget mere end det, man kan se på billederne.
Når helt almindelige ting bliver svære
Hun var rytter og elskede at være omkring heste. Men støv og miljøet i stalden kunne genere huden, og når hun blev varm og svedte under ridning eller anden sport, kunne det svie voldsomt.
Bagefter skulle hun i bad, og når huden var rigtig dårlig, kunne selv vand svie.
Det betød, at ting, hun egentlig holdt af, kunne blive forbundet med ubehag. Samtidig boede hun på efterskole og skulle være en del af alt det sociale og praktiske, der følger med, mens hendes hud var værre end nogensinde.
Det påvirkede også hendes selvtillid
Det var nok noget af det sværeste.
Eksemet sad meget synligt i ansigtet, og hun blev ked af det over, hvordan hendes hud så ud. Jeg tror helt sikkert, at det påvirkede hendes selvtillid dengang.
Hun ville gerne kunne bruge makeup ligesom andre piger, men hun kunne ikke tåle alle produkter. Og når huden var tør og irriteret, lagde makeuppen sig heller ikke pænt. Den kunne sætte sig i de tørre områder og næsten gøre dem endnu mere synlige.
Som mor var det svært at se. Vi kunne tage til hudlæge og følge behandlingerne, men jeg kunne ikke ændre på, hvordan hun selv havde det med den hud, hun så i spejlet.
Hun måtte i det hele taget være forsigtig med, hvad hun brugte på huden. På et tidspunkt fik hun en så voldsom allergisk reaktion efter farvning af bryn, at hun måtte indlægges.
På nogle af billederne her er hun faktisk ved at farve sine bryn. De er ikke fra den episode, hvor hun blev indlagt, men fra en anden periode, hvor huden var meget påvirket.
Hun lærte sin hud at kende
Senere, da hun kom i gymnasiet, fandt hun blandt andet ud af, at alkohol kunne få huden til at blusse op.
Med årene blev hun bedre til at kende sin hud og de ting, den reagerede på. Hun fandt også efterhånden en hudplejerutine, der fungerede for hende.
Olier blev en vigtig del af den rutine og er det stadig i dag. Hun bruger dem fast for at pleje hudbarrieren og holde huden blød og smidig, og hun oplever selv, at hun kan mærke det på huden, hvis hun ikke er konsekvent med dem.
Hun har stadig atopisk eksem. Det er ikke forsvundet.
Men i dag er hendes hud på et niveau, som hun langt bedre kan håndtere, og hun bruger ikke længere steroidcremer.
Min datter i dag. Hun har stadig atopisk eksem, men huden fylder heldigvis ikke i hendes hverdag på samme måde længere.
Det er vigtigt for mig at understrege, at dette er hendes personlige erfaring. Olier behandler ikke atopisk eksem, og andre kan have behov for medicinsk behandling. For hende er olierne blevet en vigtig del af den daglige pleje af hendes tørre og sarte hud.
Når jeg ser billederne fra dengang og ser på hendes hud i dag, er det derfor ikke en historie om, at hendes atopiske eksem er blevet helbredt.
Det er historien om en pige, der i en periode havde en hud, der påvirkede rigtig meget af hendes liv – sport, ridning, bad, makeup, fester og også hendes selvtillid.
I dag kender hun sin hud, ved hvad den har brug for og har fundet en måde at passe på den, som fungerer for hende.
Og heldigvis er huden ikke længere noget, der bestemmer over hendes hverdag.
— Ida